Angst behandling, symptomer og tegn

Angst er en generel betegnelse for flere forskellige lidelser, der forårsager intens nervøsitet, frygt og overdreven bekymring, hvilket har indvirkning på vores adfærd og følelser. Blandt de oftest forekommende angstlidelser er OCD (Obsessive Compulsive Disorder), PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), fobier og panikanfald.

Bortset fra de traditionelle tegn på angst, som for eksempel følelsesmæssig uro, kan angst også forårsage alvorlige fysiske symptomer såsom smerter, kvalme, hjertebanken, mangel på energi, øget svedproduktion, søvnforstyrrelser, muskelspændinger og følelsesløshed. For personer som lider af angst kan det være vanskeligt og smertefuldt at håndtere livets krav.

Årsagerne til angsten og de uønskede konsekvenser, som vi oplever kan variere meget. Imidlertid kan angst som regel behandles via korte terapiforløb. Det er vigtigt at vide, at det at tale med en terapeut og udtrykke sine følelser kan hjælpe til, at man føler sig lettet og mere produktiv. Angst behandling med psykologisk rådgivning kan hjælpe dig til at reducere angstsymptomerne og bringe balance i både din indre og ydre verden.