Velkommen til København Terapi

I vores lokaler, som er beliggende i Tårnby og København K, tilbyder vi effektiv rådgivning og behandling af en lang række forskellige psykiske problemer.

Vores mission

For at behandlingen kan være vellykket, er det meget vigtigt, at du finder en terapeut som du stoler på, og som du føler dig godt tilpas sammen med. Derfor er det vores mission at skabe en omsorgsfuld og fortrolig relation med vores klienter. Vi tilbyder et trygt og ikke-dømmende miljø, hvor vores klienter kan føle sig godt tilpas gennem hele samtaleforløbet.

Vores specialer

Vores psykologer er specialiserede i individuel terapi og parterapi, hovedsageligt i form af kognitiv terapi og mindfulness terapi. Vi tilbyder professionel hjælp ved forskellige problemstillinger som blandt andet depression, OCD, PTSD, stress, vrede, lavt selvværd, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser, angst og fobier.

Telefon eller online terapi

Hvis du ikke har tid til at komme hen til vores kontor, eller hvis der er særlige omstændigheder, der gør det svært for dig at forlade hjemmet, er vi glade for at tilbyde online terapi.

Mulighed for forskellige sprog

I en by som København, der er hjemsted for mennesker fra mange forskellige kulturer, er det vores mål at gøre behandlingen tilgængelig for så mange som muligt. Derfor kan samtalerne finde sted på dansk, engelsk, spansk og tyrkisk.
 
OBS Vi kan tilbyde samtale uden ventetid. Desuden har vi overenskomst med den offentlige sygesikring, har du en lægehenvisning, kan den bruges i vores klinik i Tårnby. Bemærk at vi kan tilbyde samtale med kort ventetid indenfor øvrige diagnoser (henvisningsårsag nr. 1-9), men der er ventetid indenfor angst og depression (henvisningsårsag nr. 10-11).